Om mig

Mit navn er Rolf.

Jeg er uddannet coach og har været skolelærer i mere end 15 år og i de fleste af dem har jeg arbejdet med unge, der har mange andre ting at slås med i deres liv, end “bare” deres skolegang. Jeg har mødt mange unge – og voksne, der har haft den opfattelse, at det var dem det var “galt med” og at de “alligevel aldrig kan opnå noget” – “at det ikke nytter at prøve”. Det har været en bærende faktor i mit ønske om at uddanne mig til coach og udvikle de værktøjer, som kan hjælpe andre med at udnytte deres potentialer og opnå deres drømme.

Vi kan alle være med til at skabe vores eget liv og dermed ændre det. Det handler om at finde de mønstre og tanker, som ikke er udviklende og fremadskuende. Og det er det jeg kan hjælpe med som coach.

Det er dit valg om du vil ændre dit liv.

Udover at være skolelærer og coach, så har jeg en virksomhed, der beskæftiger sig med bl.a. journalistik. Et virke jeg har haft on-off i mange år.

Som led i min løbende efteruddannelse og dygtiggørelse har jeg taget en række kurser og uddannelser i bl.a. CBT, ICDP, NLP, Mindfulness, Streescoach og vejledning.